Udlejningsbiler: Vælg den rigtige bil

I mange tilfælde kan udlejningsbiler være nyttige. Hvad enten du skal på ferie, skal på en forretningsrejse i udlandet eller egentlig bare har behov for en bil i et par dage, findes der en masse muligheder på bilmarkedet. Med så mange forskellige muligheder, kan det være svært at finde ud af, hvilken bil man skal leje. Vi har samlet syv tips til dig, der skal vælge den rigtige bil.

Føl dig sikker på vejen

Når du har din egen bil, er du vant til, hvordan den bil virker og føles på vejen. Selv hvis du ikke ejer en bil, kan det måske være, at du har erfaring med at køre visse slags biler. Det kan derfor være klogt at vælge en særlig bilmodel, der har nogle af de kriterier, som du er vant til. Hvis du føler dig tilpas med at køre i en bestemt bil, vil det også få dig til at føle dig mere sikker på vejen.

Det er især hensigtsmæssigt, hvis du skal bruge en bil i et område, som du ikke kender særligt godt, eller hvis trafikreglerne er anderledes end dem, du er vant til. Hvis du kører med automatgear til daglig, skal du derfor ikke vælge en bil, der har manuelle gear. At køre i en bil, der kører på diesel kan også føles anderledes end en bil, der kører på normal benzin. Bilens størrelse gør også en forskel.

En luksusbil

Selvom det kan være fristende at vælge den nyeste og mest luksuriøse model, når du skal leje en bil, kan det have en stor indflydelse på prisen. I de fleste tilfælde klarer man sig meget godt med en bil, der ikke just er årets model. Hvis bare man går en klasse eller to ned, kan man faktisk spare en masse penge, og de sparede penge kan være til stor gavn for feriebudgettet. Derfor skal du altid se, om du kan finde en moderne og sikker bil, som ikke nødvendigvis er den nyeste model på markedet.

Rejsens længde

Valget af bilen afhænger af formålet med den. Hvis du skal ud på en længere rejse, giver det mening at vælge en bil, som du har det godt med, da du skal sidde i den i flere timer. Når hele familien bruger flere uger sammen i det samme køretøj, kan det give god mening at lede efter en bil med ekstra plads. Vær sikker på, at der er plads nok til al bagagen i bagagerummet eller i tagboksen på bilens tag. Intet kan føre til dårligere humør blandt medpassagererne end en lang køretur, hvor man bliver mast imellem bagage og andet udstyr.

Det kan også være en god idé at vælge en forholdsvis ny bilmodel, når man skal på længere bilture. Du vil helt sikkert hellere undgå, at skulle tage bilen på værksted midt under ferien, i stedet for at betale ekstra for en bedre og mere stabil bil. Her vil vi gerne tilføje, at det godt kan betale sig at leje bilen fra et af de større biludlejningsfirmaer, da de har værksteder mange forskellige steder. Hvis noget skulle gå galt, er det rart at vide, at man kun er et kort stykke vej fra det nærmeste værksted. Disse overvejelser er mindre relevante for kortere ture, hvor det er vigtigere at tænke at på de tips, vi beskriver nedenfor.

Funktioner

De tekniske funktioner, som du har behov for i en udlejet bil afhænger meget af formålet med bilen. Der kan selvfølgelig altid være gode grunde til at betale for en bil, der har aircondition, hvis du skal benytte dig af bilen i varmt vejr. Hvis du planlægger en længere tur alene, kan det godt betale sig at få fat i en bil med GPS. På den anden side, kan man også i mange tilfælde benytte sig af GPS-funktionen på ens mobil og dermed spare den ekstra udgift. Når du kører alene, kan det dog alligevel være en god idé at have en indbygget GPS i bilen, som man kan benytte sig af, imens man kører.

Krydsning af grænser

Det er ikke alle biludlejningsfirmaer, der vil give dig tilladelse til at krydse grænser med deres bil. Hvis du planlægger at køre igennem flere lande, skal du gøre det klart for biludlejningsfirmaet først. Selvom det ikke sker så ofte, er det meget vigtigt at planlægge det i god tid. Hvis du overtræder firmaets regler og krydser grænserne uden deres tilladelse, kan det nemt medføre ekstra omkostninger. Hvis der for eksempel sker bilen noget, er det heller ikke sikkert, at forsikringen dækker det.

Brændstof

Som nævnt tidligere, er det noget andet at køre i en bil, der kører på diesel end en bil, der kører på benzin. Hvis du aldrig har kørt i en hybridbil før, kan det også være, at du vil synes, det er lidt mærkeligt. Hvis du ikke har noget imod at prøve biler, der kører på forskellige slags brændstof, kan du selvfølgelig frit vælge de forskellige slags brændstoffer. Hybridbiler kan være et godt valg, hvis man skal køre i byen. Det er dog vigtigt at man i god tid, finder ud af hvor ladestanderne er i området, så du nemt kan komme til at oplade din bil, imens du tager dig en frokostpause. Det er ofte dyrere at leje en hybridbil, men hvis du har penge nok til det, kan du vel altid gøre naturen en tjeneste.

Hvis valget er imellem en dieselbil eller en benzinbil, kan det være en god idé at finde ud af, hvad brændstofpriserne ligger på i det land, du befinder dig i og i de områder, du kommer til at køre i. Priser varierer fra land til land, og det afhænger af forskellige faktorer. Ved at vælge det meste økonomiske brændstof, kan du spare penge, når du fylder tanken op undervejs og før indlevering.

Børn og udlejningsbiler

Hvis du har et barn, der har behov for et børnesæde, er der specielt to ting, du skal have afklaret. For det første: vær sikker på, at du har booket bilen samt børnesædet i god tid. De fleste biludlejningsfirmaer har et begrænset antal børnesæder til leje. Hvis du booker for sent, er det ikke sikkert, at firmaet har flere børnesæder til rådighed. For det andet, skal du være sikker på, at bilen passer til de bestemte børnesæder. Er der for eksempel en airbag, hvor børnesædet skal placeres? Måske du skal sørge for ekstra plads til bagage, så bilen ikke bliver for rodet. Det kan være en god idé at tale med firmaet om disse ting, før du booker bilen.

Posted in bil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *